« Masterwaves Meditation Introduktionskursus | Forsiden | Artikelserie om de "forbudte følelser" »

Historien bag ID Psykoterapeut uddannelsen

I dag er den 4-årige psykoterapeut uddannelse på ID Academy under Ole Vadum Dahl's ledelse en af Nordens største og mest anerkendte psykoterapi uddannelser. - Og det er den blevet på ca. 10 år.

Ole Vadum Dahl er utvivlsomt en af Danmarks mest banebrydende og indflydelsesrige psykoterapeuter, og hans utallige psykoterapeutiske uddanenlsesforløb har haft usædvanlig stor søgning i de mere end 20 år, hvor han har stået i spidsen for forskellige psykoterapeutiske uddannelser.

Men sådan så det ikke ud til at blive fra starten.


Det var slet ikke meningen

Det lå oprindeligt slet ikke i kortene, at Ole Vadum Dahl skulle være psykoterapeut, eller at han en dag skulle komme til at stå i spidsen for en banebrydende psykoterapeut uddannelse.

Oprindeligt skulle Ole Vadum Dahl overhovedet ikke have haft noget med psykologi eller psykoterapi at gøre. Hans planer var at blive tegner og måske arkitekt.

Men da Ole som 16-årig mistede det meste af synet i løbet af et års tid, var han nødt til at finde nye mål for sit liv og sin karriere.

Det var dog først, da han fik brug for psykoterapeutisk hjælp til at bearbejde de psykiske følgevirkninger af at miste synet, at han begyndte at interessere sig for psykoterapi. Og snart bemærkede flere af hans terapeuter, at han havde et usædvanligt talent for selv at praktisere psykoterapi med andre mennesker.

Så foranlediget af flere opfordringer begyndte Ole at uddanne sig som psykoterapeut, og i de kommende år kastede han sig efterhånden ivrigt over adskillige psykoterapeut uddannelser.

Efter at have praktiseret som psykoterapeut i ca. 7 år, følte Ole Vadum Dahl en trang til selv at tilrettelægge en psykoterapeut uddannelse, der kunne give kommende psykoterapeuter nogle af de erfaringer og færdigheder, som han syntes, at han selv havde manglet i de forskellige psykoterapeut uddannelser, han havde deltaget i.

Psykoterapi pioner og veteran

Og Ole Vadum Dahl har så siden 1988 udviklet flere uddannelsesforløb indenfor psykoterapi og stået i spidsen for mere end 60 psykoterapeut uddannelser.

De første år i perioden fra 1988-1991 kaldte han sine psykoterapeut uddannelser for "Integrerede Vækstterapeut-uddannelser. Herefter fulgte i perioden 1992-1997 en række psykoterapeut uddannelser med NLP som det primære omdrejningspunkt.

ID Psykoterapi

Men efter i 1997 at have lagt NLP bag sig og efter at have udviklet sin egen psykoterapi-og selvudviklingsmetode, var Ole i 1998 klar med en ny psykoterapeut uddannelse. Han kalder konceptet bag uddannelsen for ID psykoterapi eller forkortet bare ID-Terapi.

Klik her for at gå tilbage til beskrivelsen af den 4-årige psykoterapeut uddannelse på Ole Vadum Dahl's officielle webside.